CAMP was awarded the Danish Art Critics Award 2016 yesterday during a festive reception. Warm thanks to art critic Matthias Hvass Borrello for nominating us and supporting our work!
Award motivation
Keep reading if you want to learn why art critic Matthias Hvass Borello nominated CAMP for the Danish Art Critics Award 2016 (in Danish only, sorry):
1
CAMP (Center for Arts on Migration Politics) er et kuratordrevet udstillingssted på det ydre Nørrebro og en kunstnerisk knopskydning til det 5 år gamle Trampolinhuset, der fungerer som inspirerende, brugerdrevent kulturhus, dedikeret flygtninge og asylansøgere. Siden april 2015 har CAMP sparket døren ind til nogle af de mest aktuelle spørgsmål i vores samfund lige nu.
2
Det er i tomhedens rungende rum, vi er inviteret indenfor. En tomhed fyldt med konflikter, afmagt og kamp for liv og basale rettigheder, men også fyldt med menneskers skæbner og livsbekræftende nærvær: Mennesker på flugt, på den anden side af grænsen, i asylcentret. Via udstillingerne møder vi både mennesket og de politiske systemers fejlagtighed.
3
CAMP har dedikeret sine første to år til migrationen og de spørgsmål dette fænomen skaber i vores nutid. Vi er kommet helt tæt på den virkelighed, hvor man er flygtet fra uretmæssig krig og lidelse, i transit mellem nationer og lovsystemer, på farlig færd over Middelhavet, til fods gennem ukendt land eller i udsigtsløst ophold i asylcentrenes umyndiggørende limbo.
4
Med Lejrliv (åbningsudstillingen om asylsystemets menneskelige konsekvenser), med soloudstillingen af vietnamesisk/amerikanske Tiffany Chung (om rejsen og flugten som menneskeligt vilkår) og senest Skillelinjen (om grænsedragningens politik) har CAMP formået at flytte og udfolde de store spørgsmål i vores globaliserede verden ind i en lokal kontekst.
5
Ved at zoome ind på de menneskelige vilkår skaber CAMP direkte forbindelse til Trampolinhusets brugere, men også med os, der kommer og deltager i udstillinger, debatter, performances, fællesspisning og fest. CAMP har nemlig udviklet sig til et kunstnerisk rum for alle, der ønsker at blive klogere og møde de mennesker vores samfund har svært ved at inkludere.
6
Migrationen skaber et vakuum, hvor mennesker, der typisk er i nød bliver behandlet som objekter, passificerede individer i de politiske systemers vold og manglende vilje til at række ud over egne interesser. Det er den ligegyldighed, som CAMP forsøger at skabe kunstnerisk modstand til – gøre ligegyldigheden til en lige-gyldighed.
7
En væsentlig dimension i de tre udstillinger, der indtil videre har tegnet stedets virke, er politikkens kropslige dimensioner og menneskelige konsekvenser. Og det er en uhyre svær manøvre kuratorisk at skabe en kropslig og følelsesmæssig forbindelse fra vores og omverdens politik og konflikter til den levede krop.
8
Programmet har indtil videre budt på to gruppeudstillinger og en soloudstilling, der har præsenteret kunstnere i en dansk sammenhæng, man ikke møder særlig ofte, medmindre man er en trænet navigatør i det internationale og socialt engagerede kunstfarvand.
9
Udstillingernes spørgsmål bliver undersøgt fra mange positioner og de konventionelle grænser nedbrydes. En aften med kunst og performance byder således også på en af landets fremmeste jurister eller psykologer i diskussion med brugere og publikum om humane rettigheder, grænsepolitik eller asylsystemets sygeliggørelse.
10
Udstillingerne om lejrlivet, migrationens natur og senest grænsepolitikken har alle budt på sådanne debatter eller deciderede seminarier. Der er en seriøsitet, konsekvens og vilje, man ikke ser andre steder i det danske kunstliv, til at debattere samtiden via kunsten som rum.
11
Migrationspolitikken indeholder de mest akutte spørgsmål lige nu i vores del af verden. Vi er kun ved at finde ud af, hvordan vi skal forholde os til hinanden, resurserne og grænsernes gradvise opløsning, imens de poltiske systemer dikterer og føre krige på vore vegne. At et udstillingsted formår at sætte slaget ind så engageret og præcist er en sjælden bedrift.
12
Værkerne har allerede spændt vidt i udstillingsprogrammet og tegner et dynamisk billede af den kuratoriske profil, som Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen har realiseret. Samtidig har den kuratoriske indføling og indsigt udfoldet CAMP som et udstillingssted for dem, der er egentlig berørte af migrationspolitikken.
13
Det betyder også at CAMP har formået at realisere et sted og et program, som ikke handler om nogen, men handler med nogen. Det er et repræsentativt mirakel set i et kunsthistorisk perspektiv, hvor den politiske kunst ofte har villet behandle eller repræsentere grupper i periferien i vores samfund, men meget sjældent fik gjort dem til en reel part i begivenhederne.
14
CAMP er et multifunktionelt udstillingssted, hvor funktioner og grupperinger overlapper produktivt. Som både et diskussions- og ytringsrum for Trampolinhusets brugere, et kritisk refleksionsrum for kunsten og offentligheden og et vidensbåret rum for politisk debat og aktivisme.
15
Et af de mest utiltalende karakteristika ved kunstverdenen er, at der stadig eksistere en forståelse og praksis i vores kultur, der bunder i en idé om kunsten som et højkulturelt, eksklusivt rum, som man skal være særlig disponeret og dannet for at få adgang til. CAMP står for præcis det modsatte.
16
Sig hej til Frank!
Det er brugerne i Trampolinhuset, der helt i tråd med CAMPs konsekvente ånd, også fungerer som formidlere af udstillingernes værker og tematikker. Hvorfor? Fordi de har en skæbne, viden og indføling med de spørgsmål udstillingerne rejser.
17
Som udstillingssted handler ens primære rolle om at være visionær, ambitiøs og dynamisk i sin formidling. CAMP formår alt dette med længder og der bliver formidlet på mange sprog og platforme.
18
CAMP er et unikt projekt, som vi ikke har set lignende i Danmark, nogensinde. Og at der et behov for et sådant udstillingssted, taller vist sit tydelige sprog. I hvert fald, hvis man mener at vi som nation står overfor nogle fundamentale udfordringer, og at kunsten bør have en reflekterende, kritisk og samfundsudviklende funktion i mødet med sin kultur og samtid.
19
Som kunstkritikere har vi en forpligtelse til at formidle det væsentlige og forholde os kvalitativt til kunsten som ytrings- og erkendelsesrum. Derfor, vil jeg gerne påpege at CAMP bør formidles, anerkendes og prises højt for sit engagement i både kunsten og det levede liv. Det vil iøvrigt ikke bare gå til et godt formål, men også endnu flere vedkommende udstillinger.