CAMP fokus! 2018–2020
De internationalt anerkendte kuratorer – Nicholas Mirzoeff og Temi Odumosu – gæstekuraterer hver en ambitiøs gruppeudstilling om samekistens og tilhørsforholdets politik.
Det er første gang, CAMP samarbejder med eksterne kuratorer. Hensigten er at introducere nye kuratoriske metoder og trække andre og større kunstnernavne til centret.
I udstillingsprogrammet indgår også en soloudstilling om højrepopulisme af billedkunstneren Johan Tirén.
Integrationens tilstand: Kunstneriske analyser af sameksistensens udfordringer
Som en del af CAMPs nye udstillingsformat CAMP fokus! lancerer centret i efteråret 2018 det 2-årige udstillingsprogram Integrationens tilstand: Kunstneriske analyser af sameksistensens udfordringer.
Koncept / Integrationens tilstand
I kølvandet på de store flygtninge- og migrantstrømme, der kom til Danmark og det øvrige Vesten i 2015, er indvandring og integration igen kommet øverst på dagsordenen og har skabt splittelse blandt politikere og befolkningsgrupper over, hvordan indvandring skal håndteres. Spørgsmålet om, hvem Vesten skal tage imod, og hvilke rettigheder flygtninge og indvandrere skal have, udgør nogle af tidens mest kontroversielle spørgsmål.
Det internationale samfund er stadig langt fra at have fundet bæredygtige løsninger. Der er derfor et stigende behov for udstillinger og forummer, der kan debattere indvandringens problemstillinger på nye og mere frugtbare måder.
I to forskellige udstillinger præsenteret i CAMP i perioden 2018-2020 undersøger nogle af samtidskunstens mest visionære aktører, hvorfor indvandringen er så stor en udfordring for mange vestlige lande, og hvordan flygtninge, indvandrere og diasporagrupper oplever kravet om integration eller assimilering i majoritetskulturen.
Mere end 20 internationalt anerkendte kunstnere, kuratorer og kulturaktører bidrager til udstillingsrækken og hjælper os med at forstå processerne bag så centrale begreber som #integration, #assimilation, #tilhørsforhold, #parallelsamfund, #sameksistens og #medborgerskab.
Når samtidskunsten åbner for nye synsvinkler af en større kompleksitet og bredde, tør vi omfavne dem og omsætte dem i alternative modeller for sameksistens og medborgerskab?
Udstillinger / Integrationens tilstand
Abdul Dube, Den eneste titel jeg vil have er... menneske (2011). Med tilladelse fra kunstneren
At dekolonisere fremtræden er en stor gruppeudstilling kurateret af visuel kultur-teoretiker Nicholas Mirzoeff fra New York University. Udstillingen undersøger, hvad fremtræden er, hvordan fremtræden bruges til at klassificere, adskille og styre mennesker iht. en hierarkisk skala, og hvordan vi kan udfordre dette regime. Udstillingen spørger: Hvordan fremtræder den koloniserede og kolonisatoren for hinanden? Hvordan kan den koloniserede påberåbe sig retten til at se, retten til at blive set – kort sagt, retten til at fremtræde? Hvad vil der ske, når fremtræden dekoloniseres?
At fremtræde at blive synlig og lagt mærke til; at påberåbe sig retten til at eksistere, at besidde ens egen krop og at tælle i det politiske rum. Men ikke alle er i stand til at kræve eller udøve disse rettigheder. Bosætterkolonialismen udviklede race- og kønnede kategorier for at begrænse de koloniseredes mulighed for at fremtræde. En sådan kolonial klassifikation er stadig på spil i dag. Det bliver klart, når det at bære niqab eller at krydse (lande)grænser betragtes som kriminelle handlinger; når det at være sort gør dig til en levende skydeskive, eller når det at bo i et 'ghetto'-område i dagens Danmark begrænser dine juridiske rettigheder.
At dekolonisere fremtræden bringer nogle af samtidskunstens mest engagerede individer og kollektiver fra hele verden sammen for at diskutere problemstillinger omkring det at fremtræde i en kolonial verden. Udstillingen interagerer etablerede og berømte kunstnere og kollektiver med kolleger fra Danmark fra indvandrer- og POC (people of color)-miljøer. Gennem foto, video, installation og tekst inviteres vi til at tænke over og handle på, hvordan man kan skabe verdener, hvor ingen er illegal, hvor sorte liv tæller, og hvor ingen er nødt til at bruge #metoo. I deres værker og praksis er dekolonisering ikke en metafor. Det er ikke kun noget at betragte, det er noget at gøre – fra at male vægmalerier og lave bannere, til at dekolonisere forsamlinger og workshops. Klik for at læse mere.
Bidragsydere: John Akomfrah / Khalid Albaih / Gurminder K. Bhambra / Abdul Dube / Sonya Dyer/ Jeanette Ehlers / Forensic Architecture / Jane Jin Kaisen / Pedro Lasch / Marronage / MTL / Carl Pope / Dread Scott
Vi säger vad du tänker (Vi siger, hvad du tænker) er en soloudstilling af den anerkendte svenske kunstner Johan Tirén, som stiller skarpt på fremmarchen af højreekstreme, indvandringskritiske og racistiske partier i europæisk politik.
Yong Sun Gullach, The Starchild (2019), 3D / 360 installation baseret på live performance, 110 x 100 x 250 cm. Med tilladelse fra kunstneren
Tærske(l) er en ambitiøs gruppeudstilling gæstekurateret af den britiske kunsthistoriker og kurator Dr. Temi Odumosu.
Udstillingen ser nærmere på, hvad ‘tilhørsforhold’ er for en størrelse, og hvad der styrer tilhørsforholdspolitikken. Hvornår bliver et tilflugtssted (en familie, by, nation) et nyt hjem? Hvad tabes og vindes, når vi flytter land, bebor et nyt sted og assimileres i en ny kultur? Hvordan præger kolonialitet officielle immigrationsstrukturer og idéen om nationalt eller kulturelt tilhørsforhold?
Tærske(l) præsenterer værker af fem kunstnere fra den nordiske region med en dekolonial praksis: Saba Bereket Persson, Luanda Carneiro Jacoel, Michelle Eistrup, Pia Arke og Yong Sun Gullach.