Introduktion
At dekolonisere fremtræden er en stor gruppeudstilling kurateret af visuel kultur-teoretiker Nicholas Mirzoeff fra New York University.
At dekolonisere fremtræden er at stille spørgsmål. Hvordan fremtræder den koloniserede og kolonisatoren for hinanden? Hvordan kan den koloniserede påberåbe sig retten til at se, retten til at blive set – kort sagt, retten til at fremtræde? Hvad vil der ske, når fremtræden dekoloniseres? Dekolonisering er ikke en metafor. Det er ikke en opgave for kunst alene. Værkerne på væggene i denne udstilling ræsonerer med konversationer i udstillingsrummet, i flygtningemedborgerhuset Trampolinhuset hvor det ligger, i København og videre endnu.
I takt med at nationalisme, racisme og fremmedhad hævdes at være ‘sund fornuft’ i vor globale nutid er det afgørende at fortsætte med at forestille sig andre nutider og mulige fremtider. Og at leve i dem. Hvad vil der ske, når fremtræden dekoloniseres? For hvem kan vi fremtræde? Hvordan? Hvem er 'vi'? Hvad skal der til, før dekolonisering kan finde sted, hvor du bor?
Udstillingen
At dekolonisere fremtræden bringer individer og kollektiver sammen, som på forskellig vis bearbejder disse spørgsmål i fotografi, video, installationskunst og tekst. Værkerne adresserer problemstillinger fra Gaza til Caribbean, Afrika, USA og Danmark. Det er ikke kun noget at betragte, det er noget at gøre – fra at male vægmalerier og lave bannere, til at dekolonisere forsamlinger og workshops.
I At dekolonisere fremtræden er solidaritet et udsagnsord og et spørgsmål: Hvordan ser solidaritet ud? Direkte aktion er et kunstværk. Militant forskning danner grobund for en ny bevidsthed – dekoloniseret fremtræden. Kort sagt: Dér, hvor hver eneste person er fuldt ud menneskelig, uden betingelser og uden hierarkier, med respekt og med kærlighed.
Værkerne i udstillingen hjælper os med at forstå, hvad det ville betyde: Forensic Architecture viser os, hvordan vi kan bruge sociale medier til at forstå historien; John Akomfrah giver form til dekoloniseringens 'tabula rasa' i sin serie The Utopian Palimpsest; Jeannette Ehlers konfronterer os med strukturelle spørgsmål om kolonialitet, racialisering og migration; Carl Popes letterpress plakater udforsker betydningen af Sort og sorthed. Og flere værker endnu: Khalid Albaih som networker Afrika, mens Pedro Lasch kortlægger verdens oprindelige folk; Jane Jin Kaisen visualiserer intersektionelle liv; Abdul Dube og Dread Scott spørger, hvem der kan påberåbe sig retten til at være et menneske; og Marronage og MTL Collective, som engagerer os i dekolonial organisering and eventet Dekoloniseringsforsamling.
> Download
udstillingskatalog
dansk / English
> Download
pressemeddelelse
Bidragsydere
Udstilling og events /
John Akomfrah
Khalid Albaih
Gurminder K. Bhambra
Abdul Dube
Sonya Dyer
Jeannette Ehlers
Forensic Architecture
Ghetto Fitness
Jane Jin Kaisen
Pedro Lasch
Marronage
MTL Collective
Carl Pope
Dread Scott
Katalog /
Gurminder K. Bhambra
Marronage
Nicholas Mirzoeff
Om kuratoren
Nicholas Mirzoeff er forfatter og billedaktivist. Han er professor i medier, kultur og kommunikation ved New York University (NYU). Blandt hans mange bøger er How To See The World (2015) oversat til ti sprog, og The Appearance of Black Lives Matter (2017) blev udgivet i et begrænset oplag som et fælles projekt sammen med kunstneren Carl Pope (2018). Han er en ivrig blogger og skribent, og hans tekster har optrådt i The New York Times, The Guardian, Time og The New Republic. Han voksede op i London og er nu bosat i New York City.
Presse kontakt /
Kommunikations- og Uddannelsesleder Yannick Harrison, communication@campcph.org, (+45) 30 96 59 94 (mobil), (+45) 72 14 07 66 (hovednr.)
Events & Undervisningsprogram
Fernisering /
Fredag d. 21. september 2018 kl. 18–24 i CAMP og Trampolinhuset
Kom til fernisering på CAMPs nye fokus! udstilling At dekolonisere fremtræden og hør gæstekurator Nicholas Mirzoeff fortælle om sine idéer bag udstillingen. Der vil også være ‘artist talks’ af de i København og Århus bosatte kunstnere Khalid Albaih, Abdul Dube og Jeannette Ehlers, som bidrager til udstillingen. Aftenen afsluttes med folkekøkken og dansefest i Trampolinhuset. Klik her for at se programmet.
Event / Dekoloniseringsforsamling
Søndag d. 23. september 2018 kl. 13–17 i CAMP og Trampolinhuset
Dekolonieringsforsamling er en forsamling arrangeret af MTL Collective. Forsamlingen vil fokusere på, hvad en dekolonisering af Trampolinhuset og CAMP og dets brugere vil indebære. MTL Collective vil indlede samtalerne ikke med svar, men med muligheden for i fællesskab at stille bedre spørgsmål.
Eventet præsenterer også en forelæsning af Gurminder K. Bhambra, professor i postkoloniale og dekoloniale studier, som bidrager med sin tekst “Decolonizing Appearance: Migration to Europe in the Context of Migration from Europe”. Eventet afsluttes med en happening We Are Here – Marronage Is Resistance af det dekoloniale feministiske kollektiv Marronage, som inviterer publikum til at medvirke i en kollektiv oplæsning af Marronages manifest. Sammen vil vi fejre fortidens, nutidens og fremtidens modstandshandlinger. Klik her for at se programmet.
Kulturnat / Indvandrerbilleders magt
Fredag d. 12. oktober 2018 kl. 18–24 i CAMP og Trampolinhuset
Ville vi have en anden asyl- og integrationslovgivning i Danmark, hvis vi havde andre billeder af flygtninge og indvandrere? Hvordan vi kan skabe nye billeder, som styrker sammenhængskraften mellem nye og gamle medborgere?
Flygtningemedborgerhuset Trampolinhuset og dets udstillingssted CAMP / Center for Migrationspolitisk Kunst inviterer til Kulturnat med folkekøkken, international kunst udstilling og debat om Indvandrerbilleders magt med Rushy Rashid, Khaterah Parwani, Natasha Al-Hariri, Tarek Ziad Hussein, Farhiya Khalid, Nermin Durakovic, Yannick Harrison m. fl. Klik her for at se programmet.
Event / En anden verden er mulig: Poesi, performance og praksis
Søndag d. 2. december 2018 kl. 13–17 i CAMP og Trampolinhuset
Velkommen til dette event, som markerer afslutningen på CAMPs fokus! udstilling At dekolonisere fremtræden. Under overskriften En anden verden er mulig: Poesi, performance og praksis præsenterer eventet en gruppe kulturaktører, som på forskellig vis forestiller sig andre nutider og mulige fremtider gennem dekolonial praksis og æstetik.
Nicholas Mirzoeff, som er gæstekurator af udstillingen At dekolonisere fremtræden, åbner eventet med at udfolde disse spørgsmål i sin forelæsning “Decolonizing the Space of Appearance”. Derefter vil den i London bosatte kunstner Sonya Dyer opføre sin nye performance Forward, som undersøger, hvordan den abjekte krop kan påberåbe sig selvbestemmelse tværs over Middelhavet eller tværs over galaksen.
Efter frokostpausen vil Kian og MJ, som er værter på radioprogrammet Ghetto Fitness, tage publikum med på en work-out, der vender op og ned på vores forestillinger om den ‘velintegrerede’ og ‘dårligt integrerede’ indvandrer. Ghetto Fitness giver stemme til beboere i Danmarks såkaldte ghettoer, som vi ofte hører om, men sjældent hører fra. Eventet afsluttes med workshoppen “Naturalizations: Facial Politics and Decolonial Aesthetics” af kunstner og Duke-professor Pedro Lasch. Workshoppen tager udgangspunkt i Laschs bidrag til udstillingen vægmaleriet Global Indianization / Indianización Global og undersøger den stærkt øgede kulturelle og politiske magt, som de befolkninger, der rammende eller fejlagtigt er blevet defineret af forestillingen om ‘indianeren’ og ‘den indfødte’, har opnået. Klik her for at se programmet.
Omvisninger /
Lørdage kl. 15–16 i perioden 21. sept. – 15. dec. 2018 (lukket sidste lørdag i måneden) i CAMP
Hver lørdag inviterer CAMP dig på en gratis omvisning i At dekolonisere fremtræden. Omvisningerne ledes af udklækkede guider fra CAMPs omviseruddannelse for asylansøgere og flygtninge i samarbejde med formidlingspraktikanter i CAMP. Omvisningerne foregår på engelsk. Entré 40 kr. Gratis adgang for folk i asylsystemet. Klik her for datoer.
Udstillingskatalog /
Udstillingen ledsages af et trykt udstillingskatalog, der kan købes i CAMP eller downloadedes her fra d. 15. sept. Kataloget indeholder information om værkerne og projekterne i udstillingen samt essays af Nicholas Mirzoeff, Gurminder K. Bhambra og Marronage.
CAMP fokus! 2018–2020 / Integrationens tilstand: Kunstneriske analyser af sameksistensens udfordringer
At dekolonisere fremtræden er den første udstilling i CAMPs nye 2-årige fokus! udstillingprogram Integrationens tilstand: Kunstneriske analyser af sameksistensens udfordringer, hvor nogle af samtidskunstens mest visionære kuratorer og kunstnere undersøger, hvorfor indvandringen er så stor en udfordring for mange vestlige lande, og hvordan flygtninge, indvandrere og diasporagrupper oplever kravet om integration eller assimilering i majoritetskulturen.